Kommunikation - Leverance 2

Univers og Multivers

Univers: I univers har man svært ved at anerkender de andres holdninger/virkelighed, hvis de ikke stemmer overens med ens egne. Ved univers forståelsen findes der nemlig en objektiv virkelighed, som vi hver især refererer til, og derfor ikke kan forstå, hvis andre har en anden virkelighed.

Pædagogen mener ikke, at pigen skal have tørklæde på indenfor, da der ikke er nogle af de andre børn, som må have hovedbeklædning på. Det er pædagogens virkelighedsforståelse, og pædagogen kan ikke se det fra moderens side af, og anerkender det derfor ikke.

Moderen synes, at pigerne i sin datters klasse går med for udfordrende tøj og er alt for flirtende. Det er moderens virkelighedsforståelse, og hun kan ikke forstå, at pædagogen ikke kan se det fra hendes side af, og hvorfor pædagogen ikke vil anerkende det.

Multivers: Det er her, der er mange subjektive virkeligheder, hvilket vi er bevidste om. Derfor har vi nemmere ved at anerkende hinandens virkeligheder.

I multivers anerkende pædagogen og moderens hinandens virkeligheder, og derfor når de frem til en fælles virkelighedsforståelse, hvor der er plads til dem begge.

Kontekst - Kaffebordet:

En person sidder ved et kaffebord og opdager, at der ikke er mere kaffe tilbage i koppen. Personen spørger derfor “Er der mere kaffe?”. I denne kontekst forventes der, at hvis der er mere kaffe, så får man en kop kaffe mere. 

Kontekst - Lageret:

En person kommer ind på lageret og spørger “Er der mere kaffe?”. I denne kontekst forventes der, at der bliver tjekket, om der er mere kaffe tilbage på lageret. En person fra lageret opfylder hermed forventningen ved at tjekke, om der er mere. 

Cirkulær samspil:

En pædagog, som har været gårdvagt i et frikvarter, kommer ind og fortæller sine kollegaer om en episode, hvor der har været to drenge oppe at slås. For at finde ud af hvad der er sket, har pædagogen spurgt ind til begge drenges opfattelse af situationen. Her tænker pædagogen cirkulært ved at se situationen fra flere synspunkter. 

Lineær samspil:

Her har vi samme situation som fra den tidligere video, hvor de to drenge har været oppe at slås. Her har pædagogen en mere lineær tilgang til situationen, da hun vælger kun at se situationen fra en af drengenes synsvinkel og konkludere årsag-virkning ud fra dette. 

Punktuering:

Her har vi samme situation igen med de to drenge. Her har den første pædagog stadig en lineær tilgang, da det stadig er hendes opfattelse af situationen, at det er den ene dreng, der er skyld i, at situationen opstår. Pædagogen fortæller sin kollega om sin synsvinkel af situation, men her kommer kollegaen med en anden synsvinkel til situationen, hvor hun påpeger, at det kunne være den anden dreng, der er problemet. Derved kommer der flere punktueringer til situationen.

Refleksioner over opgaven:

Vi havde svært ved at forstå begreberne univers og multivers og dermed også forskellen på disse. Vi har også fundet det svært at finde på en idé til samtale under punktuering, da det er svært at adskille det fra lineær og cirkularitet samspil.

Vi kunne godt “mærke” forskellen under vores skuespil, specielt ved cirkulær og lineær samspil, da lineær samspil virkede meget “snæversynet” i forhold til den cirkulær, hvor man gravede dybere ned i situationen.

Denne opgave har generelt set, givet os en bedre forståelse af de forskellige begreber, da vi selv har fået lov til at arbejde med dem og komme med konkrete eksempler.    

Kilde: Jensen, P. & Ulleberg, I. (2012): Cirkularitet og punktuering. P. Jensen & I. Ulleberg. Mellem ordene - kommunikation i professionel praksis. S. 114-126. Aarhus, Klim


Af Elisa, Malene, Anneli og Heidi

“Gæt et eventyr” - Sprogtilegnelse

Vi har valgt aktiviteten, som vi kalder “gæt et eventyr” som værende en sprogstimulerende leg. Aktiviteten går ud på, at pædagogen har en kasse eller lignende med, hvor der er små figurer og billeder fra diverse eventyr i. Der vil blive trukket et billede eller et sæt figurer op af kufferten, som repræsenterer et bestemt eventyr. Det er nu børnenes opgave at gætte, hvilket eventyr der er tale om. Herefter vil børnene blive spurgt ind til eventyret – hvad kan de huske af eventyret, og hvem er de forskellige figurer? Pædagogen ville også løbende, stille børnene spørgsmål til eventyret perspektiveret til børnenes hverdag. Eksempelvis hvor de har hørt om eventyret, eller om de har prøvet at føle det samme, som figurerne gør i givne situationer.

Som målgruppe, har vi valgt børn i alderen 3-6 år – dvs. børnehavealderen. Dette har vi gjort, da vi gerne vil arbejde med børnenes sprogtilegnelse i en tidlig alder. Vi har taget udgangspunkt i, at børnene kender til principperne omkring samlinger – at man skiftes til at sige noget ved håndsoprækning og at man lytter til hinanden.

Samling er med til at børnene samles, hvor det samtidig er oplagt, at bruge det til målrettede sprogstimulerende aktiviteter. En samling er en god måde for pædagogen til at præsentere nye sange, bøger og i den her situation lege/aktiviteter. Igennem en samling er det ikke kun pædagogerne, men også børnene der skal være aktive. Samtidig er samling også med til at give struktur i børnenes hverdag, hvor der hertil kan trækkes en sammenligning til Bruners begreb om formater.

”Ydermere viser forskning, at børn lærer nye ord samt begreber i gennem højtlæsning, muligvis fordi de gennem bøgerne præsenteres for ord, de ellers ikke ville støde på, og fordi ordene indgår i en kontekst, som børnene kan leve sig ind i.” - Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Højtlæsning
Ved at spørge dem ind til mere eller mindre kendte eventyr, opfordres børnene til at bruge de ord og udtryk, som de har hørt i forbindelse med eventyret.

Ved at spørge ind til børnenes egne erfaringer i hverdagen, i forbindelse med fortællingen, vil de kunne bruge de vendinger og ord, de får fra eventyret i en anden kontekst, der måske er mere relevante til dem selv.
”De vil blive styrket i deres koncentration og i at danne indre billeder, og i den efterfølgende samtale vil de blive trænet i empati og i at relatere det, de læser til dem selv og deres eget liv.” - Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Højtlæsning

I vores aktivitet inddrager vi også en sprogpose med billeder og figur. Denne sprogpose hjælper børnene med at holde fokus og huske på, hvad det er, de har gang i. Samtidig støtter sprogposen også børns hukommelse, da de måske kan genkende eventyret ud fra billederne og figurerne i kufferten. Billederne og figurerne støtter ikke kun legen om at gætte et eventyr, de styrker også børnene i deres begrebsudvikling, hvor børnene gør sig flere erfaringer med begrebet. Sprogposer repræsenterer en sproglig struktur, som børnene lære af. 

Ved at inddrage børnene aktivt i oplæsningen, så de bliver en slags medfortæller, kan den voksne tilpasse aktiviteten til det enkelt barn og skaber et rum for en dialog, hvor barnet mødes med egne præmisser og samtidig kan udfordres sprogligt. Det giver dem samtidig mulighed for afprøve eller udvide deres forståelse af bogens indhold. Bruner arbejder i denne forbindelse ud fra fire udsagn i forbindelse med referencelæring gennem højtlæsning. De fire udsagn er: opmærksomhedsstyring, spørgsmål, klassificering og feedback. Et eksempel på dette er, at den voksne peger på et billede i bogen, som så er opmærksomhedsstyringen, for der får man børnenes opmærksomhed til et bestemt sted i bogen. Herefter spørger man, hvad det er, og det er så spørgsmålet. Herefter siger børnene noget, og den voksne gentager svaret ved hjælp af klassificering, og børnene får feedback ved, at den voksne tilføjer et ja.

Videoklip

Vi vil herunder vise hvordan aktiviteten præsenteres til henholdsvis til pædagoger, børnene og børnenes forældre.

Pædagogerne:

En pædagog har hørt fra en anden stue, at de vil lave en sprogstimulerende aktivitet for børnene, og vil derfor forhører sig omkring den, da hun evt. selv gerne vil lave den. Derudover er hun også interesseret i at høre hvad aktiviteten styrker ved børnene.

Forældrene:

To pædagoger introducerer en forældre til idéen om den sprogstimulerende aktivitet på barnets stue. Det er både for at informere forældrene til, hvad der skal ske, og hvad de evt. selv kan forbedrede hjemmefra.

Børnene:

Her præsentere en pædagog den førnævnte aktivitet for børnene på stuen.

Af Heidi, Elisa, Malene og Anneli

Kilde: Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Tema: sprogstimulering