Sprogfitness ud fra begrebet syntaks - "SPOR" (Spolerede fortællinger)

Aktiviteten går ud på, at børnene får nogle ord, som de skal lave til sætninger. Når alle børnene er færdige, skal alle sætningerne læses højt, og de skal kunne fortælle, hvilken historie sætningerne stammer fra.

Læringsforudsætninger:

Legen er lavet med fokus på aldersgruppen 6-7 år. Det forventes, at børnene har lært alfabetet og dermed også kan genkende nogle af de skrevne ord. Kan børnene ikke læse alle ordene på kortene, ville de studerende kunne hjælpe med at læse det højt.

Historierne der er valgt til legen forudsætter også, at børnene kender til dem, for at kunne gætte den valgte historie ud fra de sammensatte sætninger.

Rammefaktorer:

Legen afholdes udenfor, da arrangementet er i Kildeparken i Aalborg. Der skal bruges få rekvisitter til denne leg – fem spande og en masse lamineret kort med ordene til sætningerne. Der skal være plads til, at spandene kan placeres spredt på et græsareal, så børnene kan løbe efter dem.

Legen må ikke tage mere end 10 minutter at lege – inklusiv forklaring.

Mål:

Målet med legen er, at børnene bliver opmærksomme på, hvordan man sætter en sætning op med en forståelig syntaks. De ville kunne se, at der er mere end en måde at sige en sætning på – eks. ”To prinsesser bor på et slot” kan også siges som ”På et slot bor to prinsesser”. Sætningerne behøver da ikke at være sat op, som vi har skrevet dem i bilagene, men skal gerne have den samme mening.

Vurderes det, at børnene har nemt ved denne opgave, kan man hæve niveauet, så børnene skal lave sætningerne om til spørgsmål.

Derudover skal børnene kunne samarbejde om at få sammensat deres sætninger, så de bliver forståelige.

Indhold:

Det handler om, at børnene skal få en forståelse af, hvordan man opbygger en sætning, så det giver mening. Sværhedsgraden af sætningerne er blevet valgt på baggrund af vores viden omkring niveauet i den givne aldersgruppe.

Læreprocessen:

En studerende starter med at dele børnene op i 4-5 grupper, hvor hver gruppe får tildelt en farve. De forskellige ord, som danner sætninger, har hver fået en farve, som er de samme farver som børnene er blevet delt op i. Grupperne skal derefter ud til alle spandene for at finde alle deres kort. Herefter skal børnene i grupperne danne en sætning ud fra de ord de har fundet. Her kan den studerende hjælpe med at læse ordene højt for børnene, hvis de ikke kan læse dem alle sammen. Når alle grupperne har lavet deres sætning, vil den studerende læse dem alle højt for børnene. Børnene skal til sidst se, om de kan gætte, hvilken fortælling/historie der gemmer sig bag sætningerne. Hvis børnene ikke kan gætte, ud fra sætningerne, hvilken historie/fortælling de har fået, vil pædagogerne vise nogle ledetråde – i form af billeder – fra eventyret eller filmen.

Vurdering/Evaluering:

Børnene kan have svært ved at læse ordene på kortene. Det kan især være problematisk hvis nogle af ordene er lidt lange. Det er derfor vigtigt, at de studerende kan hjælpe dem uden, at det føles som et nederlag for børnene.

Det er ikke sikkert at børnene kender eventyret eller filmen der gemmer sig bag sætningerne. Her er det en fordel, at der er flere børn på holdet, da der er stor sandsynlighed for, at mindst en af dem kan svaret.

Ved at børnene er delt op i små grupper kan de hjælpe og støtte hinanden i at sætte sætningerne op.

Tegn:

Det ville være et godt tegn, hvis børnene af sig selv begynder at udforske mulighederne for at danne sætninger med de ord de har samlet. Kan de selv se/hører om sætningen giver mening eller volder det dem problemer?

Impuls:

Den studerende finder en bog frem og fortælle, at personen gerne vil læse bogen for børnene, men at der er en, der har stjålet alle ordene, så personen ved ikke, hvilke historie det er. Derfor spørger den studerende børnene om hjælp til at finde ordene igen til bogen. 

Bilag:

Sætninger til Rødhætte:

-          Pigen har en rød hætte på. (Rød)

-          Pigen er på vej til bedstemors hus (Blå)

-          Pigen møder en ulv (Grøn)

-          Ulven spiser pigens bedstemor (Gul)

-          Jægeren redder pigen og hendes bedstemor (Hvid)

Sætninger til Postmand Per:

-          Han arbejder som postbud

-          Han har en sort og hvid kat

-          Han kører rundt i en rød bil

-          Han kører ud med special post

-          Han er en meget venlig mand

Sætninger til Frost:

-          To prinsesser bor på et slot

-          Der er en levende snemand

-          Den ene af prinsesserne kan is-magi

-          Der er en mand og et rensdyr

-          Der er trolde som ligner sten

Sætninger til Spiderman

-          Han har en blå og rød dragt på

-          Han kæmper mod de onde skurke

-          Han redder andre menneskers liv

-          Han kan svinge sig i sit spindelvæv

-          Han bor hos sin tante

Billeder til ledetråd:

Sprogfitness ud fra begrebet syntaks - "Ord mystik"

Aktiviteten går ud på, at børnene får vist en tekst fra en sang, hvor der i sangen mangler nogle ord. Det er børnenes opgave at gætte, hvilke ord der mangler i sangen, og når de manglende ord er fundet, skal sangen synges med dens fagter. 

Læringsforudsætninger:

Legen er lavet med fokus på aldersgruppen 5-6 år. Det forventes, at børnene kender til sangene, så de kan sætte de manglende ord ind i sangene, hvilket også stiller krav til deres hukommelse.

Rammefaktorer:

Legen afholdes udenfor, da arrangementet er i Kildeparken i Aalborg. Der skal bruges nogle rekvisitter til denne leg. Der skal bruges et A2 ark, hvor sangens tekst står skrevet på. Nogle af ordene skal være erstattet af en tom linie, da de mangler. De manglende ord skal stå på et lamineret papir, for sig selv, så de kan klistres ind i sangen, når børnene har gættet det. Der skal være plads nok, til at børnene kan sidde i en rundkreds med den studerende.

Legen må ikke tage mere end 10 minutter at lege – inklusiv forklaring.

Mål:

Målet med legen er, at børnene ser, hvordan en sætning er sat op med en forståelig syntaks. Målet er også, at børnene får brugt deres hukommelse ved at skulle huske alle ordene i de valgte sange. Vurderes det, at børnene har nemt ved denne opgave, kan man hæve niveauet ved at fjerne udsagnsordene eller flere ord.

Derudover skal børnene kunne samarbejde om at få gættet de manglende ord til sangen.

Indhold:

Det handler om, at børnene skal få en forståelse af, hvordan en sætning ser ud, så den giver mening. Samtidig handler aktiviteten også om, at børnene får brugt deres hukommelse. Sværhedsgraden af sætningerne er blevet valgt på baggrund af vores viden omkring niveauet i den givne aldersgruppe.

Læreprocessen:

Hvis flokken er mere end 15 børn, skal de opdeles i to grupper, hvor hver gruppe får tildelt en sang. Den studerende starter med at sætte sig i en rundkreds med børnene. Herefter viser den studerende, børnene, en af de valgte sangen og læser sangen op, så børnene kan gætte de manglende ord. Dette sker ved håndsoprækning. Når alle ordene er fundet, skal sangen synges med dens fagter. Hvis der er mere tid, kan man evt. tage en af de andre sange.  

Vurdering/Evaluering:

Børnene kan måske have svært ved at huske sangene eller ikke have kendskab til dem. Det er derfor vigtigt, at de studerende kan hjælpe dem med at huske sangen evt. ved at synge lidt af den, uden at det føles som et nederlag for børnene. Ved at børnene er delt op i små grupper kan de hjælpe og støtte hinanden i at huske ordene og dermed de valgte sange.  

Tegn:

Det vil være et godt tegn, hvis børnene begynder at synge sangen selv, for at huske ordene i sangen.

Impuls:

Den studerende viser børnene sangteksten og fortæller at der er en der har spist nogle af ordene i sangen, og den studerende kan ikke selv huske teksten/ordene. Den studerende spørge børnene om hjælp til at finde ordene igen.

Bilag:

Sang 1:

Lille Peter Edderkop kravled op ad muren.

Så kom regnen og skylled Peter væk.

Så kom solen

og tørred Peters krop

Lille Peter Edderkop kravled atter op.

Fagter: https://www.youtube.com/watch?v=IsDhgAebzdQ

Sang 2:                         

Jeg er en lille undulat

Jeg har så ondt i min mave

For dem jeg bor hos, for dem jeg bor hos

De er så nærige                         

De gi’r mig sild hver eneste dag

Og det vil jeg ikke have

For jeg vil hellere, for jeg vil hellere

Ha’ coca cola og is

Fagter: https://www.youtube.com/watch?v=74lL42Pp2fw

Sang 3:

Mon du bemærket har, hvad der på loftet var,

det var en KÆMPE ting, der cyklede rundt omkring,

det var en elefant,  den var så elegant,

den havde en hale der,og en endnu længere her

Fagter: https://www.youtube.com/watch?v=ShXnYmvjkvE

Dialog - Leverance 3

Videoklip 1

Model over begrebet dialog + dialog omkring jul 

Videoklip 2

Opsummering over dialog i videoklip 1

Hvordan vi kan se og høre, at vi praktiserer dialog i videoklip 1

Det er en dialog, vi har, da vi er anerkendende overfor hinanden, og det vi siger. Det kan i se, ved at vi smiler, nikker og er nysgerrig overfor, hvad vi fortæller til hinanden. Vi giver plads til, at vi har hver vores måde at holde jul på/hver vores virkelighed og dermed multivers. I dialogen er der en legitim anden, da vi betragter hinanden i samspil med os selv og giver plads til at respektere hinanden som mennesker. Det er en interpersonel kommunikation, vi har, da det er den kommunikation, man har til andre. Vi lytter til hinanden og har et fælles tredje, da vores dialog handler om jul og traditioner.

Hvilke arbejdspunkter vil I vælge at arbejde videre med for at tilstræbe den dialogiske samtale?

Vi vil helt klart arbejde videre med at indtage den ikke-vidende position, da det ligger op til en god dialog, hvor man kan reflektere.


Af Malene, Anneli, Elisa & Heidi

Kommunikation - Leverance 2

Univers og Multivers

Univers: I univers har man svært ved at anerkender de andres holdninger/virkelighed, hvis de ikke stemmer overens med ens egne. Ved univers forståelsen findes der nemlig en objektiv virkelighed, som vi hver især refererer til, og derfor ikke kan forstå, hvis andre har en anden virkelighed.

Pædagogen mener ikke, at pigen skal have tørklæde på indenfor, da der ikke er nogle af de andre børn, som må have hovedbeklædning på. Det er pædagogens virkelighedsforståelse, og pædagogen kan ikke se det fra moderens side af, og anerkender det derfor ikke.

Moderen synes, at pigerne i sin datters klasse går med for udfordrende tøj og er alt for flirtende. Det er moderens virkelighedsforståelse, og hun kan ikke forstå, at pædagogen ikke kan se det fra hendes side af, og hvorfor pædagogen ikke vil anerkende det.

Multivers: Det er her, der er mange subjektive virkeligheder, hvilket vi er bevidste om. Derfor har vi nemmere ved at anerkende hinandens virkeligheder.

I multivers anerkende pædagogen og moderens hinandens virkeligheder, og derfor når de frem til en fælles virkelighedsforståelse, hvor der er plads til dem begge.

Kontekst - Kaffebordet:

En person sidder ved et kaffebord og opdager, at der ikke er mere kaffe tilbage i koppen. Personen spørger derfor “Er der mere kaffe?”. I denne kontekst forventes der, at hvis der er mere kaffe, så får man en kop kaffe mere. 

Kontekst - Lageret:

En person kommer ind på lageret og spørger “Er der mere kaffe?”. I denne kontekst forventes der, at der bliver tjekket, om der er mere kaffe tilbage på lageret. En person fra lageret opfylder hermed forventningen ved at tjekke, om der er mere. 

Cirkulær samspil:

En pædagog, som har været gårdvagt i et frikvarter, kommer ind og fortæller sine kollegaer om en episode, hvor der har været to drenge oppe at slås. For at finde ud af hvad der er sket, har pædagogen spurgt ind til begge drenges opfattelse af situationen. Her tænker pædagogen cirkulært ved at se situationen fra flere synspunkter. 

Lineær samspil:

Her har vi samme situation som fra den tidligere video, hvor de to drenge har været oppe at slås. Her har pædagogen en mere lineær tilgang til situationen, da hun vælger kun at se situationen fra en af drengenes synsvinkel og konkludere årsag-virkning ud fra dette. 

Punktuering:

Her har vi samme situation igen med de to drenge. Her har den første pædagog stadig en lineær tilgang, da det stadig er hendes opfattelse af situationen, at det er den ene dreng, der er skyld i, at situationen opstår. Pædagogen fortæller sin kollega om sin synsvinkel af situation, men her kommer kollegaen med en anden synsvinkel til situationen, hvor hun påpeger, at det kunne være den anden dreng, der er problemet. Derved kommer der flere punktueringer til situationen.

Refleksioner over opgaven:

Vi havde svært ved at forstå begreberne univers og multivers og dermed også forskellen på disse. Vi har også fundet det svært at finde på en idé til samtale under punktuering, da det er svært at adskille det fra lineær og cirkularitet samspil.

Vi kunne godt “mærke” forskellen under vores skuespil, specielt ved cirkulær og lineær samspil, da lineær samspil virkede meget “snæversynet” i forhold til den cirkulær, hvor man gravede dybere ned i situationen.

Denne opgave har generelt set, givet os en bedre forståelse af de forskellige begreber, da vi selv har fået lov til at arbejde med dem og komme med konkrete eksempler.    

Kilde: Jensen, P. & Ulleberg, I. (2012): Cirkularitet og punktuering. P. Jensen & I. Ulleberg. Mellem ordene - kommunikation i professionel praksis. S. 114-126. Aarhus, Klim


Af Elisa, Malene, Anneli og Heidi

“Gæt et eventyr” - Sprogtilegnelse

Vi har valgt aktiviteten, som vi kalder “gæt et eventyr” som værende en sprogstimulerende leg. Aktiviteten går ud på, at pædagogen har en kasse eller lignende med, hvor der er små figurer og billeder fra diverse eventyr i. Der vil blive trukket et billede eller et sæt figurer op af kufferten, som repræsenterer et bestemt eventyr. Det er nu børnenes opgave at gætte, hvilket eventyr der er tale om. Herefter vil børnene blive spurgt ind til eventyret – hvad kan de huske af eventyret, og hvem er de forskellige figurer? Pædagogen ville også løbende, stille børnene spørgsmål til eventyret perspektiveret til børnenes hverdag. Eksempelvis hvor de har hørt om eventyret, eller om de har prøvet at føle det samme, som figurerne gør i givne situationer.

Som målgruppe, har vi valgt børn i alderen 3-6 år – dvs. børnehavealderen. Dette har vi gjort, da vi gerne vil arbejde med børnenes sprogtilegnelse i en tidlig alder. Vi har taget udgangspunkt i, at børnene kender til principperne omkring samlinger – at man skiftes til at sige noget ved håndsoprækning og at man lytter til hinanden.

Samling er med til at børnene samles, hvor det samtidig er oplagt, at bruge det til målrettede sprogstimulerende aktiviteter. En samling er en god måde for pædagogen til at præsentere nye sange, bøger og i den her situation lege/aktiviteter. Igennem en samling er det ikke kun pædagogerne, men også børnene der skal være aktive. Samtidig er samling også med til at give struktur i børnenes hverdag, hvor der hertil kan trækkes en sammenligning til Bruners begreb om formater.

”Ydermere viser forskning, at børn lærer nye ord samt begreber i gennem højtlæsning, muligvis fordi de gennem bøgerne præsenteres for ord, de ellers ikke ville støde på, og fordi ordene indgår i en kontekst, som børnene kan leve sig ind i.” - Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Højtlæsning
Ved at spørge dem ind til mere eller mindre kendte eventyr, opfordres børnene til at bruge de ord og udtryk, som de har hørt i forbindelse med eventyret.

Ved at spørge ind til børnenes egne erfaringer i hverdagen, i forbindelse med fortællingen, vil de kunne bruge de vendinger og ord, de får fra eventyret i en anden kontekst, der måske er mere relevante til dem selv.
”De vil blive styrket i deres koncentration og i at danne indre billeder, og i den efterfølgende samtale vil de blive trænet i empati og i at relatere det, de læser til dem selv og deres eget liv.” - Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Højtlæsning

I vores aktivitet inddrager vi også en sprogpose med billeder og figur. Denne sprogpose hjælper børnene med at holde fokus og huske på, hvad det er, de har gang i. Samtidig støtter sprogposen også børns hukommelse, da de måske kan genkende eventyret ud fra billederne og figurerne i kufferten. Billederne og figurerne støtter ikke kun legen om at gætte et eventyr, de styrker også børnene i deres begrebsudvikling, hvor børnene gør sig flere erfaringer med begrebet. Sprogposer repræsenterer en sproglig struktur, som børnene lære af. 

Ved at inddrage børnene aktivt i oplæsningen, så de bliver en slags medfortæller, kan den voksne tilpasse aktiviteten til det enkelt barn og skaber et rum for en dialog, hvor barnet mødes med egne præmisser og samtidig kan udfordres sprogligt. Det giver dem samtidig mulighed for afprøve eller udvide deres forståelse af bogens indhold. Bruner arbejder i denne forbindelse ud fra fire udsagn i forbindelse med referencelæring gennem højtlæsning. De fire udsagn er: opmærksomhedsstyring, spørgsmål, klassificering og feedback. Et eksempel på dette er, at den voksne peger på et billede i bogen, som så er opmærksomhedsstyringen, for der får man børnenes opmærksomhed til et bestemt sted i bogen. Herefter spørger man, hvad det er, og det er så spørgsmålet. Herefter siger børnene noget, og den voksne gentager svaret ved hjælp af klassificering, og børnene får feedback ved, at den voksne tilføjer et ja.

Videoklip

Vi vil herunder vise hvordan aktiviteten præsenteres til henholdsvis til pædagoger, børnene og børnenes forældre.

Pædagogerne:

En pædagog har hørt fra en anden stue, at de vil lave en sprogstimulerende aktivitet for børnene, og vil derfor forhører sig omkring den, da hun evt. selv gerne vil lave den. Derudover er hun også interesseret i at høre hvad aktiviteten styrker ved børnene.

Forældrene:

To pædagoger introducerer en forældre til idéen om den sprogstimulerende aktivitet på barnets stue. Det er både for at informere forældrene til, hvad der skal ske, og hvad de evt. selv kan forbedrede hjemmefra.

Børnene:

Her præsentere en pædagog den førnævnte aktivitet for børnene på stuen.

Af Heidi, Elisa, Malene og Anneli

Kilde: Sprogtilegnelse af René Deleuran og Mathilde Olsen, Tema: sprogstimulering